
Mads Hussing har lavet Fiskemagasinet siden 1995. I starten hed programmerne Ta' med ud og fisk, men kort tid efter begyndte de at hedde Fiskemagasinet. Det er nu blevet til mere end 300 programmer fra mange lande rundt om i verden, men selvfølgelig flest programmer fra Danmark.
FiskeTV.dk og abonnenterne her gør, at der fortsat kan laves kvalitets-tv om lystfiskeri fra Danmark og resten af verden i de kommende år.
Programmets vært gennem alle årene, Mads Hussing, startede med at lave programmerne som 19-årig i 1995, og man kan roligt sige, at der er løbet meget vand gennem åen siden de første programmer.
Følg med her på sitet, hvor der hver uge kommer et program online. Enten en klassiker fra de seneste 30 år, eller et af de helt nye programmer.
